Sidste læs jord kørt til Hyldager Bakker
Fredag den 31. marts blev det sidste læs jord kørt til Hyldager Bakker. Det betyder naturligvis også, at jordmodtagelsen til Hyldager Bakker er lukket
I alt har 91.885 lastbiler været forbi med over 3 mio. tons jord (konkret 3.182.172.111 kg jord).
Det betyder også, at al den planlagte jord nu er ankommet til Hyldager Bakker, bl.a. fra letbane-arbejdet, og modtageanlægget i nord på Roskildevej er nu lukket.
Nu flyttes byggepladsen derfor til en placering øst for overløbsbassinet, og i den næste periode vil entreprenør Per Aarsleff A/S flytte jorden til de rigtige placeringer, så Hyldager Bakker bliver det rekreative område, som vi alle an få gavn af. Jordarbejdet og de asfalterede stier forventes afsluttet i september 2023. Herefter starter entreprenør Hoffmann A/S op på at lave stier i terræn og beplantning.
Mere brugerinddragelse i vente
Vi forventer at tage hul på den sidste del af brugerinddragelsen i slutningen af foråret. Her vil vi invitere ind og præsentere forslag til bålpladser og udkigspunkter i bakkerne. Vi vil også fortælle lidt om, hvordan den sidste del af projektet med Hyldager Bakker Nord gribes an.
Du kan følge med i udviklingen af Hyldager Bakker her på siden.
Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber
Læs Albertslund Kommunes vision "Den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber". Med tre verdensmål i centrum sætter den retning for Albertslund
Video om Hyldager Bakker
I forbindelse med Byplanprisen 2023 blev der lavet videoer om de tre nominerede projekter, bl.a. om Hyldager Bakker med de forskellige perspektiver, der er i det særlige projekt - f.eks. støjdæmpning, jorddeponering, rekreativt område og muliggørelse for nyt byområde i Albertslund. Det var desværre ikke Hyldager Bakker, der vandt prisen, men i stedet Det Store Sydhavnsløft i Københavns Kommune.