Mange idéer blev plantet på workshops

I slutningen af oktober havde kommunen indbudt til workshops om bl.a. friluftsliv og plante- og dyreliv i forbindelse med etableringen af Hyldager Bakker. Mange idéer blev sået og bliver taget med i det videre arbejde.


Workshops - Albertslund Kommune

Onsdagene den 24. oktober og den 31. oktober havde Albertslund Kommune inviteret til workshops om henholdsvis friluftsliv og plante- og dyreliv, så interesserede kunne komme med idéer til det videre arbejde i forbindelse med etableringen af Hyldager Bakker. 

De to workshops var udover oplæg fyldt med idérige samtaler, hvor der kom mange gode bud på indhold til friluftslivet og naturindhold på Hyldager Bakker.

Friluftsliv
Den 24. oktober, hvor det drejede sig om friluftsliv, kom bl.a. disse idéer frem:

  • Belyste løberuter.
  • Større fald på åen, så den bliver et endnu bedre vandløb.
  • Belægninger på stier, så også rulleskøjteløb er muligt.
  • Tænk på placering af og adgang til udsigtspunkter, så alle har mulighed for at komme derop.
  • Træstammer til at sidde på, så det ser naturligt ud.

Flora og fauna/natur
Den 31. oktober, hvor det drejede sig om plante- og dyreliv, kom disse idéer bl.a. på bordet:

  • Flere farver om efteråret.
  • Fugttræer så der er noget at plukke og tage med hjem og til dyrelivet.
  • Vådområder til frøer og som udflugtsmål med borde og bænke.
  • Formidlingslund med alle træer og buske samlet med navneskilte, så man kan se hvad beplantningerne består af.
  • Uberørte stykker jord, hvor planterne kommer af sig selv så man kan se, hvad der vil komme naturligt.
  • Gøre noget for at få publikum ud i området, f.eks. med en bålhytte ved et vandhul.
  • Tænke langsigtet, så træer, der først er store og flotte om 50 år, bliver plantet allerede nu.
  • Bruge træstammer fra det, der fældes som insekthoteller eller siddepladser.
  • Trampestier som et sted at gå på opdagelse.
  • Passe på dyrelivet, når der gives adgang.
  • Etablere et læringsmiljø tæt på Dyregården.

Idéerne fra de to workshops tages med i det videre arbejde. Deltagere, som havde lyst, skrev sin mailadresse på en liste, så de bliver inviteret til et opfølgende møde i slutningen af 2018/starten af 2019.