VVM-tilladelse, miljøgodkendelse og rammelokalplan for Hyldagerkvarteret er i høring

Kommunalbestyrelsen har på møde den 18. juni 2019 behandlet og godkendt en række materialer for natur- og landskabsprojektet Hyldager Bakker samt Hyldagergrunden. De er nu i høring


Kommunalbestyrelsen har på møde den 18. juni 2019 behandlet følgende materiale for natur- og landskabsprojektet Hyldager Bakker samt Hyldagergrunden.

Læs VVM-tilladelsen og miljøgodkendelsen for modtagelse og nyttiggørelse af jord til opbygning af jordvoldsanlægget langs Holbækmotorvejen og jernbanen, som er blevet godkendt (link).
Der er mulighed for at påklage de to afgørelser. En evt. klage skal indgives digitalt, og skal være indgivet senest den 17. juli 2019.

Læs kommuneplantillægget og lokalplanen for Hyldager Bakker, som er blevet vedtaget endeligt, samt en sammenfattende redegørelse af miljørapporten, der også indeholder en behandling af samtlige høringssvar (link).

Albertslund Kommune har også udarbejdet et forslag til en rammelokalplan for Hyldagerkvarteret, som lægger de overordnede linjer for den fremtidige boligbebyggelse på Hyldagergrunden (link). Rammelokalplanen med tilhørende kommuneplantillæg og miljøvurdering er i høring frem til den 1. september 2019.