Debatoplæg for Hyldager Bakker i høring

Albertslund Kommune sendte debatoplæg for Hyldager Bakker i høring fra den 21. november til den 5. december 2018.


Debatoplæg for Hyldager Bakker er nu i høring - Albertslund Kommune

Etableringen af Hyldager Bakker kan ikke igangsættes før der er vedtaget et kommuneplantillæg og en lokalplan samt foretaget en miljøkonsekvensvurdering af projektet.

Til dette indkaldte Albertslund Kommune forslag og idéer til kommuneplantillægget, samt forslag til hvilke miljøforhold der skal indgå i miljøkonsekvensrapporten, hvori landskabsprojektets indflydelse på miljøet vurderes.